Nu fik jeg mit Leica M2 :-)

E9E64CF1-BA6D-493E-AFA8-CBD2F55CDA20.jpeg

Analogt fotografi kan noget som digitalt fotografi ikke kan. Det har et særligt look, hvor højlys går over i hvidt uden at “klippe” og hvor det mørke i billedet bliver flot sort i stedet for fuld af digitalt støj. Film giver et blødere look på ansigtshud, selv når helt skarpt, hvorimod digitalt fotograferede portrætter oftest kræver billedbehandling i Photoshop, for at huden står mere “naturligt”. Og så har hver film sit eget look, Kodak, Ilford, Fuji og andre mærker har hver deres særheder og “kurver” for hvordan lys og skygger falder ud, og måden man fremkalder filmen på betyder også noget for, hvordan det endelige billeder bliver. Med analogt fotografering arbejder man langsommere. Trækker frem efter hver eksponering, skifter film, og refererer ikke hele tiden til en skærm, hvor man tjekker, hvordan billedet blev, eller indstiller i alle mulige menuer. Måske derfor er hit-raten af gode billeder bare højere. Man er mere fokuseret på det man fotograferer end på at at se på kameraet.

Kameraet her på billedet er et Leica M2 fra 1958 som jeg har haft lånt af Lene Grinde, indehaver af det fotografiske værksted Photoscope Copenhagen. Kameraet blev købt på et marked i Argentina, og det var hendes forlovelsesgave fra den dejlige mand hun stadig er gift med.

Jeg blev så glad for at bruge kameraet her, at jeg har ledt efter et til mig selv. Og nu har jeg fundet et på den Blå Avis. Også et M2, fra 1965 med et Summicron objektiv fra 1960. Det var et arvestykke fra en onkel på Færøerne, de ikke havde så meget kontakt med længere. Han var en en stor fotoentuastist og havde 2 Leicaer med forksllige objektiver som han fint passet og plejet kameraet så alt virker som nyt. Og fik også en æske med, med de orginale kviteringer, manualer og anmeldelser. Familien der arvede det, går ikke så meget op i foto og udstyr, men ville gerne ha’ at det landede hos en, der ville sætte pris på det. Som del af handlen, får de også portrætter lavet af deres børn taget med deres onkels gamle kamera.

For at fejre købet og tjene udlægget hjem, tilbyder jeg i en tid en Leica portrætsession til specialpris. Læs mere om specialtilbudet